Orenæs Saloner åbnede dørene første gang den 8. juni 2013. Idéen var at skabe et intimt kultursted, hvor man under uformelle former kan opleve koncerter, foredrag, fællessang, billedkunst og teater - både indendørs og udendørs.Skovriderhuset blev bygget i slutningen af 1800-tallet af landskabsmaleren Hans Gabriel Friis, der havde forelsket sig i de smukke omgivelser på Orenæs, der også dengang var et gods, ejet af Johannes P. S Wilhjelm, som gav tilladelse til at Friis byggede et hus mod at huset skulle inddrages i Orenæs Gods ved malerens død. Nogle af dørene i huset dekorerede Friis med motiver fra den omgivende flora - de står intakt endnu.
Birgitte Getting der er initiativtager og primus motor i salonarrangementerne flyttede i januar 2013 fra København og lejede sig ind i det stemningsfulde skovriderhus på Orenæs Gods. Huset ligger billedskønt og ensomt i skoven på det nordligste Nordfalster lige ned til Storstrømmen. I 2015 blev hun nomineret til DR P2s pris "Årets Ildsjæl" for sit arbejde med at skabe et nyt kultursted i landsdelen - se et klip her fra DR: